Sanseterapeutisk massage

Sanseterapeutisk massage er ikke som almindelig fysiurgisk massage. Det er blid massage, der beroliger nervesystemet og via det, bliver din krop og hjerne også beroliget. Det er ren forkælelse til dig selv, din hjerne og dit nervesystem. Der er forskellige teknikker så som boldmassage, holdemassage, trykmassage, varmepudemassage, rebozzomassage, cirkelmassage, hot stone massage og andre teknikker. Hver massageteknik bliver valgt ud fra de udfordringer, som klienten har. Nogle gange vil jeg vil supplere med æteriske olier og rolig musik, da det også er en god og effektiv måde at stimulere vores nervesystem på. Sanseterapeutisk massage er godt for mennesker der har stress, angst, depression, traumer, udviklingsforstyrrelse, demens, bindevævssygdomme, senfølger efter cancer og blodprop. Den kan også bruges til at få ro i kroppen efter en travl periode. Sanseterapeutisk massage kan bruges til både at dæmpe og øge vores arousal. Jeg vil til enhver tid anbefale, at man får en eller flere behandlinger, hvis man har svært ved at finde ro, når man skal slappe af. Massagen giver samling på kroppen og i det hele taget så bare berøring og en rolig atmosfære, vil give ro til nervesystemet, så det kan føle sig trygt.
Via den berøring der er fra massagen påvirkes hjernen og nervesystemet. Gennem berøring, ro og nærvær, aktiveres det parasympatiske nervesystem, som også er det vi kalder for ro-hvile systemet. Vi får desuden frigivet oxytocin, som er vores tilknytningshormon og det gør, at vi får en følelse af velvære og det dæmper smerter. Oxytocin er desuden med til at skabe balance mellem ro-hvile og kamp-flugt systemet. Der frigives også andre hormoner, der påvirker vores humør positivt.
For at vi kan fungere godt i vores hverdag, har vi brug for et velfungerende sansesystem, da det er sanseindtrykkene, der gør det muligt for hjernen at reagere.

Sanseterapeutisk massage kan være med til at opfylde vores behov for fysisk nærhed og tryghed og det kan reducere spændinger og stress samt gøre at vi kommer til at hvile mere i os selv og vil blive mere nærværende. Får man regelmæssig massage vil kropsbevidstheden øges og de sanseoplevelser vi får fra omverdenen vil integreres på en bedre måde. Det gør at man vil være bedre rustet til at håndtere hverdagens indtryk.
Det er min hensigt at skabe ro og nærvær omkring dig, så du føler dig tryg. Når nervesystemet oplever tryghed, vil det sende besked til hjernen om, at der er trygt og hjernen vil begynde at slappe af og det samme vil kroppen. Først når man er tryg, kan man udvikle sig.

Comments are closed.