Vores nervesystem er socialt, hvilket betyder, det kan reguleres i sociale relationer. Der er hele tiden et samspil mellem vores nervesystem, kroppen og omgivelserne. Vi påvirkes dermed af dem vi omgås og vi påvirker dem. Vi kender nok alle sammen til at man bliver i godt humør og mere velafbalanceret, når vi er sammen med en person, der er positiv og glad. Hjerne og nervesystemet lærer af gentagelser og kan påvirkes og formes hele livet. Det gør, at hvis vi gentagne gange oplever små succeser, tryghed, nærvær, samvær og passende udfordringer, så danner vi et velreguleret nervesystem og med det også evnen til at selvregulere. Vil man skabe forandring i sit nervesystem, så tager det tid og mange gentagelser. Man er nødt til at være tålmodig og vedholdende og skabe mange positive stunder hvor man er sammen med andre, så nervesystemet kan samregulere.
Vores nervesystem består af:
– Centralnervesystemet (hjernen og rygmarv)
– Det perifere nervesystem (resten af nervesystemet, der grener sig ud i et net af nerver i hele kroppen)
Derudover deler man det også mellem:
– Det somatiske nervesystem (her er vores bevidste sanser og viljestyrede bevægelser)
– Det autonome nervesystem (det som styrer de basale kropslige funktioner, organer mm., og denne del er ikke viljestyret)
Det er det autonome nervesystem, jeg har fokus på.
Den opdeler man også i to:
– Sympatikus- her øges arouslen, hjertetfrekvensen øges, åndedrættet bliver hurtigere og blodgennemstrømningen til de store muskelgrupper øges. Nu er vi klar til at kæmpe eller flygte (kamp/flygt systemet).
Det er denne del, der er aktiveret ved stress, angst og i det hele taget ved fysiske belastninger.
– Parasympatikus- Det er her vi får hjælp til at komme ned i aousal og genopbygge vores ressourcer. Hjertefrekvensen daler, åndedrættet bliver langsommere og kroppen kommer i hviletilstand (ro/hvilesystemet), så vi kan slappe af og restituere.
Det er ikke meningen, vi kun skal være i parasympatikus, da det kan gøre os ude af stand til at reagere på evt. trussel, men vi må heller ikke være for meget i sympatikus, da det vil presse vores system og kan ende med en uhensigtsmæssig belastning. Vi skal gerne ligge omkring 80% i parasympatikus og 20% i sympatikus. Begge systemer hjælper os, det er bare vigtigt, at vi er i stand til at regulere os frem og tilbage mellem dem.
Vagus nerven er en del af det autonome nervesystem.
Vi mennesker er sociale og ubevidst søger vi sikkerhed gennem der overlevelsesstrategier, vi har: samregulering, kamp/flugt eller frys. Det betyder, at der er en sammenhæng mellem nervesystemet og den evne vi har til at indgå i sociale relationer. Det er vores nervesystem, der gør at vi kan begå os socialt og skabe relationer til andre mennesker og det er også vores nervesystem, der gør os i stand til at passe på os selv.
Vores nervesystem smitter og det betyder, vi kan påvirke andre med vores ro, uro, angst mm og vi kan også selv blive påvirket af andres ro, uro, angst mm. Steven Porges, der er amerikansk fysiolog og som har forsket i det autonome nervesystem og vagus nerven mener, at social kontakt i trygge relationer og et trygt miljø har en grundlæggende effekt på nervesystemet.
For at skabe balance i det autonome nervesystem er man nødt til at kommunikere med kroppen gennem kroppen og her er sanseterapeutisk massage et godt redskab, da sansestimuli er det sprog, som det autonome nervesystem og vagus nerven forstår.
Der er mange symptomer på at et nervesystem er i ubalance:
– Smerter i nakke og skulderområdet
– Hovedpine og/eller kæbespændinger/skære tænder
– Hjerte-kar-sygdomme (højt blodtryk, blodpropper mm)
– Fejlsynkning
– Stofskifteproblemer
– Kronisk inflammation
– Dårlig fordøjelse og/eller mave-tarm problemer
– Reflux
– Kronisk trætheds syndrom
– Hyppig vandladning – stress tisning
– Stress
– Angst/ængstelighed, svært ved at selvregulere
– Svært ved at indgå i sociale relationer
– Høj arousal: ofte stresset, urolig, aggressiv
– Lav arousal: dissocieret, depressiv, manglende initiativ
– Tinitus
– Hæshed, har brug for ofte at rømme sig eller stemmen har ændret sig til mere skinger eller hæs
– Vejrtrækningsproblemer
– Uforklarlige smerter i kroppen